HR Udviklingskonsulent søges til Pisiffik A/S

Pisiffik A/S er én af Grønlands største detailvirksomheder med 56 butikker/afdelinger og 800 ansatte. Vi stræber efter at være den foretrukne detailhandelspartner for vores kunder ved at tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter og en fremragende kundeservice. Vores mission er at levere enestående indkøbsoplevelser gennem innovation, bæredygtighed og en stærk tilknytning til lokalsamfundet.

Vi har gang i spændende projekter og som skal være med til at skabe endnu mere udvikling i Pisiffik-koncernen, der via udvikling af ledere og medarbejdere skaber grobund for en medarbejderskare, der føler større trivsel og tryghed.

Om stillingen

Som HR Udviklingskonsulent hos Pisiffik A/S vil du få en central rolle i at fremme vores HR-strategi og udviklingsinitiativer. Du vil være ansvarlig for uddannelse af både ledere og medarbejdere samt organisations- og personaleudvikling med det formål at maksimere medarbejdertilfredsheden og medarbejdernes trivsel. Du vil også arbejde for at forbedre Pisiffiks image som en attraktiv arbejdsplads.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Mentorprogram for vores ungarbejdere
  • Udvikling af ledere, talenter, elever og andre medarbejdere
  • Håndtering af HR-projekter og -arrangementer fra idé til implementering
  • Sparringspartner for byernes ledergrupper
  • Udvikling og drift af vores medarbejder app Pisiffik Ilinnut

I denne rolle vil du også udarbejde kursusmateriale og afvikle kurser, deltage på byernes ledermøder, bistå organisationen i ledelsesspørgsmål samt udvikle og igangsætte HR-processer og personaleadministrative processer. Tværgående opgaver vil også være en del af dine daglige arbejdsopgaver.

Kvalifikationer:

  • Stærke koordineringsevner, gennemslagskraft og gode kommunikationsevner
  • Gode IT-kundskaber og minimum 2-4 års erfaring fra en lignende stilling
  • Kendskab til Thomas International testværktøjer er en fordel, gerne certificeret
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk og gode engelskkundskaber
  • Udadvendt, åben og tolerant over for mangfoldighed på arbejdspladsen
  • Rollemodel for gode holdninger og god adfærd

Personlige kompetencer:
Den ideelle kandidat vil have selvindsigt, være fleksibel og kunne bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften. Du skal være udviklingsorienteret, initiativrig, ærlig, loyal og samvittighedsfuld. Kreativitet og evnen til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en udpræget teamspiller, er også vigtige kvaliteter.

Vi tilbyder:
Hos Pisiffik A/S tilbyder vi en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af et stærkt og støttende team, og vi tilbyder konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår.

Tiltrædelse:
Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, bedes du sende din ansøgning via vores hjemmeside:
www.pisiffik.gl senest den 31. juli 2026. For yderligere information om stillingen, kontakt venligst HR chef Naasunnguaq Berthelsen pr. mail til nabe@pisiffik.gl

Vi ser frem til at høre fra dig og holder samtaler løbende.